Hvem kan deltage?
Sindslidende borgere mellem 18 – 60 år, bosiddende i Varde Kommune.
Borgeren skal:
- have behov for særlig træning
- være hjemmeboende
- være selvhjulpen - skal selv kunne komme til træning eller følges af en støtte-kontakt person
- have visse sociale kompetencer – f.eks. kunne overskue at være i rum med andre
Træningstilbud
Nogle sindslidende er ikke i stand til at starte direkte i en idrætsforening og vil have gavn af at starte op under rolige og små forhold, hvor der er forholdsvis få mennesker omkring dem. Derfor vil Center for Sundhedsfremme - i samarbejde med IFS Vestjyderne* - igennem 6 måneder afprøve et træningstilbud til en gruppe af sindslidende.
Formålet er, at de sindslidende får en positiv oplevelse ved at dyrke motion, for derigennem at forberede den enkelte borger til at indgå i et idrætstilbud, som en del af hverdagslivet.
Tidspunkt
Fra mandag d. 28. feb. 2011 kl. 14 – 15 og hver mandag frem til slutningen af september kan visiterede borgere træne i Center for Sundhedsfremme i træningslokalet.
Fysioterapeut Kenneth Pihl og instruktør ved IFS Vestjyderne Conny Grøn træner og vejleder.
Der er ikke træning på helligdage og i hele juli måned.
* IFS Vestjyderne (en idrætsforening for sindslidende)