Formålet med kurset er at give dig inspiration til, hvordan du kan tackle de bekymringer og problemer, som følger med kronisk sygdom - sådan at du får mere ud af hverdagen. Ofte vil de løsninger og teknikker, man finder frem til på kurset, være fælles, fordi problemerne er fælles.
Stadig flere mennesker rammes af en sygdom, som de skal leve med resten af deres liv.
Det er f.eks. sukkersyge, slidgigt, rygproblemer, sclerose, m.m.
Sygdomme, som man får konstateret et stykke henne i livet, og som der ingen reel kur er for.
Man kan få det godt med sygdommen, og få behandling – men du bliver ikke rask igen. Samtidig kan man let miste gejsten over, at man ikke kan blive helbredt men skal lære at leve med sygdommen og de begrænsninger, der følger.
Derfor skal man til at lære, at sygdommen påvirker ens hverdag og ting, man før kunne uden problemer nu faktisk er ret svære.
Der arbejdes med problemløsning
På kurset arbejdes der med følgende emner:
- At genkende symptomer
- Muskelafspænding
- Fysisk aktivitet
- Negative følelser
- Kommunikation
- Medicinforbrug
- At sætte mål - lave handlingsplaner
- Gode kostvaner
- Mestring af træthed
- Problemløsning
- Valg af behandlingsmetoder
- Fantasirejser