Lær at tackle angst og depression - for unge

Et kursus for dig, der er mellem 15 og 25 år og oplever tegn på angst og/eller depression. Har du f.eks. tankemylder, uro, træt, bekymret?

Tidspunkt: Tirsdag d. 30. oktober 2018 kl. 15.15
Målgruppe: Du er mellem 15 og 25 år og oplever tegn på angst og/eller depression.

Oplever du symptomer på angst og/eller depression? Er du for eksempel nedtrykt, trist, træt, har uro, tankemylder, er nervøs eller bekymret?
Gør symptomerne din hverdag svær? Har du for eksempel svært ved at klare uddannelse, arbejde eller at være sammen med andre?

Så er dette kursus måske noget for dig.
Her får du mulighed for at blive en del af et fællesskab med andre unge, som har det ligesom dig.

Du kan se en video, hvor tidligere kursister udtaler sig om kurset:

Kurset har fokus på selvhjælp, der gør dig i stand til at tackle hverdagen på trods af symptomer på angst og/eller depression. 
Kurset er ikke psykiatrisk eller psykologisk behandling.

I er ca. 12-14 på holdet. 
Du kan nøjes med at lytte, hvis du har det bedst med det.

Hvis I har lyst, kan I fortsætte med at mødes, når kurset er slut.

Kursusindhold

Kurset kører over 7 uger med undervisning én gang om ugen i 2½ time hver gang. Tidspunktet ligger i dagtimerne. Udover disse tirsdage har vi en opfølgningsgang.

På kurset lærer du:

  • at tackle angst og depression
  • at arbejde med at gøre de ting, du gerne vil
  • at blive bedre til at hjælpe dig selv
  • at klare situationer, der er svære
  • at blive bedre til at være sammen med andre
  • at løse problemer
  • at træffe svære beslutninger

Arbejdsformen på kurset vil veksle mellem foredrag af instruktørerne, gruppediskussion, øvelser og individuelt arbejde.

Instruktørerne

Undervisningen sker af 2 frivillige instruktører, som selv har personlig erfaring med angst og/eller depression.
Instruktørerne er uddannede og certificerede til at kunne undervise på kurset.

Sted: Center for Sundhedsfremme
Pris: Der er ingen deltagerbetaling til selve kurset. På kurset udleveres en bog, som du må beholde. Vi byder på en sandwich.
Øvrigt: Citater fra kursusdeltagere: "Da jeg startede på kurset, var jeg ret langt nede. Jeg endte med at have det rigtig rigtig meget bedre bagefter og er fortsat begyndt at få det meget bedre - altså også her bagefter". "Mathias, 20 år. "Kurset er grunden til, at jeg kom i gang med uddannelsen. Fordi jeg turde tage chancen. Jeg havde aldrig turdet uden kurset". Frederik, 19 år. "Kurset gjorde, at jeg nu ved, hvad jeg skal gøre, når jeg kan mærke, jeg er ved at få det dårligt psykisk, og det hele bare er skræmmende". Emilie, 18 år.
Tilmelding: Kontakt Connie - se kontaktoplysninger i højre kolonne. Du bliver indkaldt til en startsamtale, når du melder dig til.
Ungeprojekt Facebook 476X2497
Gå tilbage til oversigten over kurser og tilbud
CONNIE TVED LAURIDSEN



tlf. 7994 6077 / 6116 2794
Send Connie en mail