Pårørendegruppe for unge mellem ca. 18 - 40 år

Har en af dine forældre en demenssygdom, er det vigtigt at tale med andre i samme situation som dig selv og dele erfaringer.

Tidspunkt: løbende opstart
Målgruppe: Pårørendegruppen er for dig, som er *barn til en forælder med en demenssygdom. *Du er mellem ca. 18 år - 40 år.

Hvad er en pårørendegruppe?

Du mødes med andre unge, som har en forælder med en demenssygdom. I gruppen deles tankerne og erfaringerne om de forandringer, der opstår hos dig selv og i relationen mellem dig og dine forældre og i familien som helhed. Du vil få input til, hvordan du kan tackle livet som ung til en forælder med en demenssygdom.

Hvorfor en pårørendegruppe?

Det er vigtigt at tale med andre i samme situation som én selv og dele erfaringer. Gennem erfaringer og problematikker - kombineret med faglige input giver det dig måske inspiration til at ændre på aktiviteterne i dagligdagen, som kan bringe glæde, ros og balance i den livsforandring sygdommen ofter medfører.

Hvornår mødes pårørendegruppen?

Gruppen mødes sidste tirsdag i hver måned fra kl. 17 - 18.30.

Sted: Center for Sundhedsfremme, Ringkøbingvej 32, 6800 Varde
Pris: Det er gratis at deltage.
Tilmelding: Tilmelding og afbud til Hanne Kjær - se kolonnen til højre.
Demens - yngre og ældre
Gå tilbage til oversigten over kurser og tilbud
HANNE KJÆR



tlf. 7994 6085 / 2034 3716
Send Hanne en mail