Tryg med nyt netværk

Er du blevet alene? Har du brug for at lave aktiviteter og møde andre mennesker?

Tidspunkt: løbende opstart
Målgruppe: Du er pensionist og du har mistet din ægtefælle eller samlever.

”Tryg med nye netværk” har fokus på, at du skal have livsgnisten tilbage.
Måske har du lyst til at komme ud for at lave aktiviteter og møde andre mennesker.

En frivillig ambassadør kan følge med dig til en aktivitet et par gange, så du ikke behøver gå derhen alene til at starte med.

Hvilken rolle har den frivillige ambassadør?

Den frivillige ambassadør har selv oplevet at miste en ægtefælle/samlever.

Ambassadøren vil hjælpe dig, der har mistet ægtefælle eller samlever, med at finde ud af, hvad der er af interessante aktivitetsmuligheder for dig i lokalsamfundet og følge med dig til aktiviteten et par gange, så du ikke behøver gå derhen alene til at starte med.

Ambassadøren

  • Har tavshedspligt
  • Er frivillig
  • Er ikke en besøgsven
  • Er bindeled mellem pensionisten og det lokale sociale liv f.eks. foreningslivet
  • Tager kontakt til pensionisten efter henvendelse fra forebyggelseskonsulenten
  • Sørger for at pensionisten er i centrum
  • Er bekendt med aktiviteter i lokalområdet
  • Tager med pensionisten til aktiviteter de første par gange
  • Har et område som svarer til én af de "5 gamle kommuner"
  • Har modtaget relevant undervisning arrangeret af forebyggelseskonsulenterne

Tilbuddet er i samarbejde mellem forebyggelseskonsulenterne og et korps af frivillige ambassadører og involverer pensionistforeninger, besøgsvenner og lokale foreninger.

Tryg med nyt netværk
Gå tilbage til oversigten over kurser og tilbud
KIRSTEN RASK BENTSEN



tlf. 7994 6073
Send Kirsten en mail

MINNA GRUNNET



tlf. 7994 6606
Send Minna en mail

PIA KARINA HØGH



tlf. 7994 6072
Send Pia en mail