Nedsat frugtbarhed

- forebyggelse af

  •  


De fleste unge voksne ønsker på et tidspunkt i livet at blive forældre, men nedsat frugtbarhed har desværre stor udbredelse i befolkningen og kan have en lang række alvorlige psykiske, seksuelle og sociale konsekvenser for individet og parret.

Nedsat frugtbarhed omfatter både:

  • manglende evne til at blive gravid efter mindst 12 måneders forsøg og/eller

  • manglende evne til at gennemføre en graviditet frem til en fødsel

Råd til forebyggelse af nedsat frugtbarhed

Rådene kan bidrage til at beskytte og bevare frugtbarhed, men kan ikke nødvendigvis forhindre nedsat frugtbarhed.

Rådene er rettet mod både kvinder og mænd:

  • Fertiliteten falder med alderen
    Det anbefales at få sit første barn, mens kvinden er i 20’erne

  • Undgå usikker sex 
    Forebygge seksuelt overførte sygdomme som for eksempel klamydia og gonoré

  • Er der risiko for at du har fået en seksuelt overført sygdom?
    Bliv testet og bliv behandlet, hvis du er smittet

  • Hvis du ønsker at blive gravid, anbefales regelmæssigt samleje 2-3 gange ugentligt. Vær opmærksom på at have samleje ved ægløsningstidspunktet

  • Undgå aktiv og passiv rygning

  • Hold dig normalvægtig 

  • Undgå cannabis

  • Vær fysisk aktiv

  • Undgå anabolske steroider

  • Mænd

    • Undgå overforbrug af alkohol (maksimalt 14 genstande om ugen)

  • Kvinder

    • Undgå så vidt muligt alkohol, når du forsøger at blive gravid og undgå alkohol under graviditeten

    • Indtag højst 300 mg koffein dagligt (svarende til 3 kopper kaffe)

 Du kan læse mere på hjemmesiden for Videnråd for forebyggelses - klik her