Rusmidler

  •  

Et misbrug har konsekvenser for andre tæt på...

Har alkohol eller stoffer overtaget dit liv? - eller én tæt på dig?

Det kan være svært selv at indse, hvornår man drikker for meget alkohol, eller hvordan man kvitter stofferne. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp til at vurdere dit forbrug eller til at skære ned på det.

Du kan henvende dig anonymt til os på tlf. 7994 6060 - eller direkte til Glenn (se kontaktoplysning til højre).

Vores tilbud om rådgivning er gratis. Vi yder ikke behandling, men hjælp til afklaring og motivation.

Familie og venner påvirkes også

Ofte lider familie og venner også, hvis du drikker for meget alkohol eller tager stoffer. Du risikerer at ødelægge dit parforhold og svigte dine børn, ligesom du har forhøjet risiko for at blive involveret i ulykker, kriminalitet, vold og død.

Hjælp til pårørende

Der følger ofte mange bekymringer og sorger med, hvis du er pårørende til et nært familiemedlem eller ven/veninde, der er afhængig af alkohol eller stoffer. Også her kan vi hjælpe. Du kan henvende dig anonymt til os på tlf. 7994 6060 - eller direkte til Glenn (se kontaktoplysning til højre).

Selvhjælpsgruppe for pårørende:
Mødes sidste tirsdag hver måned fra kl. 19-20.30 i Frivillighuset, Storegade 25B, Varde.
Er du interesseret i at høre mere, så kontakt Alice Silkjær på 2127 1299 eller Annelise Elbæk på 2147 2007.

Campus (for Handelsskole- og gymnasieelever)

Er du elev på Campus, så har du mulighed for at tage en anonym snak med Susanne de Vries. Læs mere om tilbuddet her.

Vores tilbud til dig

Du kan læse mere om vores tilbud her:

Rådgivning - rusmidler
Start: løbende opstart

Har dit forbrug af rusmidler taget overhånd - eller er du bekymret for én af dine nærmeste? Du kan komme anonymt.

Åben rådgivning - stofmisbrug
Start: løbende opstart

Har du brug for en snak om dit stofmisbrug? Åben rådgivning hver mandag mellem kl. 9 og 11.

GLENN OLESEN



tlf. 7994 7279 / mobil 4119 0448
Send Glenn en mail

Børn og Unge

Drikker din mor eller far er det vigtigt for dig at tale med nogen omkring det.
Du kan kontakte Børn, unge og familie, Modtageteamet på tlf. 7994 7828.

Læs mere om hjælp og rådgivning her.
Rusmiddel - guide
For unge For forældre