Er du blevet henvist fra din rådgiver ved Jobcenter Varde, har du mulighed for at deltage i Aktiv sygemelding.
Hvordan foregår det?
Du starter med en afklarende samtale ved os. Her taler du med en fagperson om din situation, motivation og behov for et videre forløb.
Et forløb kan sammensættes af forskellige indsatser, som giver dig redskaber til at håndtere din sygemelding - forløbet kan både være individuelt og i gruppe med andre.
Du og en fysioterapeut arbejder på at styrke dine egne ressourcer via fysisk aktivitet og samtaler, så du kan øge dine muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det kan ske som en delvis raskmelding med fokus på dine ressourcer på din nuværende arbejdsplads eller gennem virksomhedspraktik, både hvis du er i arbejde eller er ledig.
For at kunne guide dig bedst muligt videre i dit sygemeldingsforløb, er din fysioterapeut i tæt dialog og sparring med din rådgiver på jobcentret.
I samråd med dig har din fysioterapeut mulighed for at tage kontakt til relevante instanser, som for eksempel egen læge eller andre sundhedsaktører for at sikre forståelse af de forskellige sundhedsfaglige udtalelser, skrivelser, svar, kontakt med mere.
Kontakt din rådgiver på Jobcenter Varde.