string(38) "https://sundhedsfremme.vardekommune.dk" NULL NULL

Sygemeldt og tilknyttet Jobcenter Varde

Er du blevet henvist fra din rådgiver ved Jobcenter Varde, har du mulighed for at deltage i Aktiv sygemelding.

Hvordan foregår det?
Du starter med en afklarende samtale ved os. Her taler du med en fagperson om din situation, motivation og behov for et videre forløb.

Et forløb kan sammensættes af forskellige indsatser, som giver dig redskaber til at håndtere din sygemelding - forløbet kan både være individuelt og i gruppe med andre.

Du og en fysioterapeut arbejder på at styrke dine egne ressourcer via fysisk aktivitet og samtaler, så du kan øge dine muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det kan ske som en delvis raskmelding med fokus på dine ressourcer på din nuværende arbejdsplads eller gennem virksomhedspraktik, både hvis du er i arbejde eller er ledig.

Aktiv sygemelding

Et forløb kan indeholde

  • Individuel tilrettelagt fysisk aktivitet
  • Løbende individuelle samtaler, blandt andet omkring din situation både fysisk, psykisk, om stress og omkring din tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Hvis du har brug for det, vejleder vi dig i kost, livsstil og om egen ergonomi i hjemmet og evt. på arbejdspladsen
  • I perioder er der mulighed for holdtræning for eksempel stress/angst/depressionshold og fællestræning
    i naturen
  • Stress-coaching

Samarbejde

For at kunne guide dig bedst muligt videre i dit sygemeldingsforløb, er din fysioterapeut i tæt dialog og sparring med din rådgiver på jobcentret.

I samråd med dig har din fysioterapeut mulighed for at tage kontakt til relevante instanser, som for eksempel egen læge eller andre sundhedsaktører for at sikre forståelse af de forskellige sundhedsfaglige udtalelser, skrivelser, svar, kontakt med mere.

Tilmelding / henvisning

  • Du skal henvises til tilbuddet af din rådgiver på Jobcenter Varde

Vil du høre mere?

Kontakt din rådgiver på Jobcenter Varde.